Dansk sommerferie i horisonten

Dansk sommerferie i horisonten

Ferien står for døren og for mange af os venter der måske en stille sommerhus- eller campingferie i dejlige Danmark. Om lidt slukkes LED-lyset for en stund, alt imens vi alle håber på, at solen vil dominere de næste 2 uger.

Det har været et interessant, men også udfordrende 2020 indtil videre med fart over feltet og mange positive nyheder i rygsækken. Før Corona-usikkerhed og hjemsendte medarbejdere, kunne vi tilføje yderligere kompetencer til vore stærke LED-team:

Ansættelsen af Belysningsspecialist Thomas Madsen, partnerskabet med vores projektleder og nu tekniske direktør Jesper Madsen, offentliggørelsen af samarbejdet med IPB Decoration, samt et fokus på en udvidet udgave af finansieringsmodellen – ESCO LIGHT, der betyder, at sportshallerne kan få finansieret ny LED-belysning og vente med første betaling til januar 2021. Desuden har der været god tid til at ombygge vores lager og, i den proces, forvandle hovedkvarteret på Gørtlervej 21 til ét stort showroom med egne populære produkter. Kig endelig ned efter ferien og få en rundvisning!

Selv med mange nye, spændende projekter i kikkerten, glæder alle sig nu til lidt kvalitetstid med familien.

Vi holder sommerferielukket fra i dag fredag d. 10. juli og frem til mandag 27. juli. Vi står dog klar til at hjælpe dig, hvis det skulle være nødvendigt. Ved hastesager eller andet har vi en dygtig kollega på telefon- og pakkevagt i uge 29 og 30. Ring 70 70 15 55, såfremt du skulle have brug for LED-produkter eller eventuel support.

Tilbage er der ikke andet at sige end: Vi ønsker jer alle en dejlig sommerferie!

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*