ESG
Hos eco2LIGHT leverer vi lyskilder der giver bæredygtig bundlinje og bidrager til forhøjelse af vores kunders ESG niveau.
Siden 2014 har vi arbejdet og arbejder stadig bevidst med miljø og bæredygtighed.
Det gælder både internt i huset, vores lyskilder og det som vi tilbyder vores kunder.
Vi har gennem tiden forbedret os og begrebet bæredygtighed har ændret navn efterhånden som vi alle har udvidet vores bevidsthed.
Vi vælger her, at tage udgangspunkt i De 17 Verdensmål og lade forklaringerne bevæge sig over i ESG begrebet. Men først vil vi kort nævne, hvilke produkter eco2LIGHT leverer og hvor I finder vores produkter. Vores kunder får hermed et hurtigt overblik over, hvordan lyskilder fra eco2LIGHT, kan hjælpe med at løfte netop deres ESG niveau.
Vi leverer bæredygtig belysning til alle typer projekter
Siden 2009 har vi leveret professionel LED-belysning til alle typer projekter indenfor B2B. Her tilbyder vi den bedste tekniske support og rådgivning samt relevant dokumentation inden projekterne etableres.
Vi indkøber kvalitetsprodukter med lang levetid. Vores lyskilder har høj effektivitet samt lave energi- og driftsomkostninger. Hvilket medfører væsentlige mængder reduceret CO2 aftryk
Vores lyskilder har en gennemsnitlig genanvendelsesprocent på 97,64% - FLOT ! (Der henvises yderligere i nedenstående)
Vi tilbyder Intelligent styring, dæmpning og zoneopdeling – Smart Styring
God belysning, optimere indeklimaet for medarbejderne. Det er med til at forbedre trivsel og indlæring samt nedsætte sygefravær.
Alle lyskilder er montage venlige.
Vi efterspørger genbrugsplast og genbrugsaluminium i vores lyskilder.
Du finder blandt andet vores LED-belysning følgende steder
Industribelysning, Kommunale projekter (Skoler, SFO’er, institutioner mv.), Detailbelysning (Diverse butikker) Udendørs (facadebelysning, gadebelysning), Byggebelysning, kommerciel belysning (Kunstværker, skøjtebaner mv.) Svømmehaller, Kontormiljøer og receptioner mv., Maritime miljøer, Hestestalde, Biludstillinger, Hønsefarme, Landbrug, Huse, Lejligheder, Sommerhuse og alt indenfor Julebelysning samt Dekorationsbelysning.
Sådan integreres ESG hos eco2LIGHT:
ESG dækker over: Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd.
Vi tager udgangspunkt i De 17 Verdensmål. Eco2LIGHT arbejder ud fra fire Verdensmål: 7, 8, 12 og 17.
Efter hvert Verdensmål skrives der E,S eller G.
7: Energi:
LED belysning er den mest bæredygtige lyskilde der produceres og anvendes. Det vil sige, at ved køb af lyskilder fra eco2LIGHT, hjælper vores kunder med at formindske CO2 udslip. (E)
8: Anstændige jobs:
Vi har været med til at opstarte Små job med mening i Aalborg. Det er sket i samarbejde med Business Aalborg, Job Fokus og andre Erhvervsledere.
Her hjælper vi folk som er på kanten af arbejdsmarkedet i job igen.
Vi har, og har også tidligere haft Flexjobber, Praktikanter, Studiejobber ansatte hos os. Vi hjælper også de studerende med relevante cases i forhold til deres projektarbejde. (S)
12: Ansvarlig forbrug og produktion:
Vi stiller krav til vores produkter og producenter.
Benyt så meget genbrugsplast og genbrugsaluminium som muligt.
Produkterne skal i størst muligt omfang kunne skilles ad og repareres, hvilket giver længere levetid. Ved endt levetid skal det være muligt, at kunne opdele lyskilderne i rette fraktioner, således de kan genanvendes (Cradle to Cradle tankegang).
I forhold til fragt, benytter vi i første omgang tog og lastbil (Tog ved lange afstande og lastbil ved kortere afstande. Derefter skib og til sidst fly. Vi samler gerne vores indkøb i større portioner, hvilket medfører færre fragtture.
Vi har fået en tredjepart (Aalborg Recycling) til at lave en genanvendelsesrapport der viser, at vi har en gennemsnitlig genanvendelsesprocent på hele 97,64 %. Genanvendelsesrapporten er at finde på vores hjemmeside www.eco2light.dk
Vores firmabiler er i løbende udskiftning til elbiler og hybridbiler. (E og G)
17: Partnerskaber:
Partnerskaber er en vigtig og givende ting.
Alene er vi super gode og effektive. Sammen er vi fantastiske!
Vores Genanvendelsesrapport er lavet i samarbejde med Aalborg Recycling,
Vi har også et samarbejde med Stena Recycling.
Her tilbyder vi vores kunder, at Stena Recycling bla opstiller containere på byggepladser. Det giver vores kunder mulighed for, at aflevere gamle nedtagne lyskilder og derefter opsætte lyskilder fra eco2LIGHT.
Kunden kan modtage penge fra Stena Recycling for gamle lyskilder. Afregningen sker direkte mellem vores kunder og Stena Recycling.
Vedr vores interne bæredygtighedstanker kan nævnes, at andre virksomheder modtager vores overskydende pakkefyld, hvilket gør, at vores restpakkefyld bliver endnu mindre.
Vores resterende overskudsplast, papir, elektronik, lyskilder og pap bliver afhentet af henholdsvis Aalborg Recycling , Stena Recycling, EL Recycling og Jysk Genbrug i Hjørring.
Vi har installeret en pap shredder og bruger det merkulerede pap som pakkefyld.
Alle disse bæredygtighedstiltag har gjort det muligt, at med en virksomhedsstørrelse som eco2LIGHT, at vi har den mindste restaffaldscontainer som Aalborg kommune tilbyder!!! (E og G)
Kan vi blive endnu bedre og endnu klogere?:
Ja, det kan vi. Og vi gør det ved at forsøge altid at være opdaterede på den nyeste viden indenfor vores område.
Vi forsøger stadig at påvirke vores leverandører i retning af genanvendelsesmaterialer samt endnu større muligheder for at producere deres lyskilder således, de kan opdeles i rette fraktioner efter endt levetid som lyskilde. Det øger mulighederne for genanvendelse og belaster hermed vores miljø mindst muligt.
Ved endnu bedre planlægning af indkøb, bliver mulighederne for rette valg af transport bedre. Vi vil ikke udelukke, at der kommer hasteopgaver der kræver fragt med fly, men vi kan forsøge at mindske flyveturene.
I forhold til vores interne køkkenaffald, så vil vi kunne blive endnu bedre til at sortere, hvis vi fik opstillet en plast, metal og papir container, som vi kender fra vores private hjem.
Vi er altid åben for dialog og har du forslag til forbedringer, er du altid velkommen til at skrive til Charlotte Balling på cba@eco2light.dk.
Charlotte er Partner, ESG ansvarlig og HR ansvarlig.