Julehilsner fra os til jer

Julehilsner fra os til jer

Højt fra træets grønne top stråler juleglansen..

Om lidt slukkes lyset på kontoret, og vi gør klar til at tænde julelyset hjemme ved vores nærmeste. Nu venter julehjerter, julehygge og masser af dejlig julemad. Året er gået med raske skridt og 2019 har budt på mange spændende opgaver og oplevelser.

Vi glæder os over et inspirerende år med navneskifte, nye kunder, dygtige installatører, vokseværk i LED-pæren og 10 års jubilæum, som miljøbevidst LED-virksomhed.

Siden i sommers er det gået stærkt, men vi har været gode til at omstille os internt og vende en udfordrende situation til et solidt fodfæste som en af landets førende leverandører af LED produkter til det professionelle installatørsegment.

Vi har igen haft travlt med at lys- og energioptimere et stigende antal sportshaller og idrætsfaciliteter, hvor vi med stolthed kan skrive vel over 200 projekter på cv’et landet over. Af særlige projekter har vi været så heldige at få lov til at lave vores første stadion med belysning i samarbejde med Lindpro, nemlig Monjasa Park i Fredericia, leveret lysforbedringer til samtlige faciliteter i Ribe Fritidscenter, samt spille en ledende rolle i opsætningen og udsmykningen af JUL I ZOO.

En stor tak til vore kunder og samarbejdspartnere for tilliden og det altid stærke samarbejde. Vi glæder os til et usædvanligt spændende 2020 med nye spændende ting i kikkerten.

Vi holder lukket på Gørtlervej fra mandag 23. december frem til torsdag 2. januar, men har du brug for at tale med os ift. afhentning/leverance af produkter eller andet, kan du kontakte os på 70 70 15 55.

I ønskes alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

eco2LIGHT

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*