Vind med ny LED-belysning

Vind med ny LED-belysning

Mange haller og øvrige sportsfaciliteter landet over har måske haft planer om at få lavet forbedringer i forhold til diverse installationsopgaver. Måske var der allerede budgetteret med ny belysning i 2020, men grundet den sidste tids store udfordringer – især for sportshallerne, er beslutningen sat på pause – forståeligt nok.

For eco2LIGHT, er det vigtigt at gøre, hvad vi kan, for at vende de trælse realiteter til hallernes fordel. Denne håndsrækning betyder, at vi betaler omlægningen af dit nuværende lys til LED belysning. ’Hjælpepakken’ kalder vi en ESCO Light aftale, men i en fornyet udgave, der gør, at du rent faktisk kan vente med første betaling til januar 2021.

Nyt lys i dag – vent med betaling

Dit nye LED-lys monteres nu/i sommerferien, men første betalingsrate kan du med fordel vente med til januar 2021. Dermed kan du udnytte de markante besparelser, der følger med i hele 2020. Besparelsen kan du så lægge i sparegrisen og på den måde afdække de første mange måneders betalinger. Helt risikofrit, alt imens nyder du godt vores service og byt-til-nyt-garanti.

ESCO Light finansierings- og serviceaftalen går kort sagt ud på, at vi finansierer omlægningen til LED belysning og vedligeholder belysningen igennem en aftalt periode. Belysningen og vedligeholdelsen tilbagebetales med største­delen af de besparelser på elregningen, der følger med udskiftningen til LED. Ved mange brændetimer ligger disse besparelser typisk på mellem 50 – 70 %.

  • Vent med første betaling til januar 2021
  • Montering før/i sommerferien
  • Fuld finansiering af LED-belysning
  • Vedligeholdelse og service i aftalt periode
  • Ingen penge op af lommen – ingen risiko
  • Din besparelse betaler investeringen

Gør som mange andre og tjen på lyset

Vi har hjulpet over 200 haller/sportsfaciliteter med at få den professionelle sportsbelysning, de fortjener. Energieffektive lysoptimeringer, der både er kommet brugerne, personalet, miljøet og pengepungen til gode.

Herunder kan du se nogle aktuelle ESCO-eksempler:

Fitness4you Randers:

Ny Led-belysning i hele centret. (Investeringen på 40.700 kr. var tilbagebetalt på 1,2 år. Årlig besparelse 35.043 kr.)

Ribe Fritidscenter:

Massiv investering i lys i samtlige faciliteter for 1,6 million kroner. Individuelt tilpassede løsninger i alle 4 haller samt Ribehallen og helt ny belysning i forhal, administration, toiletter, gangarealer, køkkenfaciliteter og samtlige værelser på DanHostel. (Samlet investering på 1,6 million kr., årlig besparelse er 286.401 kr., ROI på 5,5 år.)

”eco2LIGHT skal have stor ros for deres troværdighed og professionalisme. Vi har fået den bedste belysning og en unik mulighed for finansiering med ESCO Light aftalen”
– (Halinspektør, Jørgen Jepsen)

Nakskov Idrætscenter:

Ny sportsbelysning i 3 haller i Nakskov Idrætscenter og øvrige faciliteter er i gang. (Samlet investering på lidt over 500.000 kr., årlig besparelse er 136.573 kr., ROI 3,7 år)

”ESCO Light finansieringen var altafgørende for os, da vi ikke selv havde midlerne til at få optimeret vores lys lige nu og her. Nu glæder vi os meget til sommerens mange aktiviteter.”
(Ass. Halinspektør, Jan Ottesen)

Først til mølle – skal vi hjælpe dig?

Vi har travlt lige nu og der ryger en hel del produkter ud af butikken, hvorfor vi ikke vil blive ved med at have et ubegrænset antal INDUS A-sportsarmaturer på lager før sommerferien, så derfor bør du slå til allerede i dag. Kontakt os på telefon 70 70 15 55 eller fang vores ansvarlige for sportsbelysning Anette Hoffmann på telefon 41 33 83 84 og hør nærmere om dine muligheder for at ’tyvstarte’ med ny LED-belysning i 2020.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*